You are here: Home / Join us / Job at Wrist / Studentermedhjælper til ESG-teamet – Nørresundby (in Danish)
Er du interesseret i at arbejde med Environmental, Social and Governance? Trives du med en varieret arbejdsdag, hvor der hele tiden sker noget nyt? Så er du måske den studentermedhjælper vi står og mangler i vores ESG-team.
Hos Wrist søger vi en engageret og struktureret studentermedhjælper, der vil bidrage til vores ESG-indsats. Som en del af vores ESG-team vil du få mulighed for at arbejde med interessenter over hele verden og tage del i spændende udfordringer, hvor du virkelig kan gøre en forskel.
Bliv en del af vores ESG-team i Nørresundby
Som studentermedhjælper i vores ESG-team vil du få en bred indsigt i ESG-området og mulighed for at opbygge viden omkring arbejdet med bæredygtighed og ansvarlig forretningspraksis. Du vil støtte teamet i at drive vores ESG-indsats, og lære hvordan vi arbejder med interessenter globalt. Dine opgaver kan blandt andet inkludere at:
Lidt om den rette kandidat
Du er i gang med en videregående uddannelse og har en passion for bæredygtighed og ansvarlig forretningspraksis. Du ønsker at udvide din viden om ESG, og få indblik i, hvordan disse principper anvendes globalt.
Du er nysgerrig, proaktiv og ivrig efter at lære nyt. Det er vigtigt, at du kan arbejde struktureret, er ansvarsbevidst og har modet til at træffe beslutninger undervejs i dine opgaver.
Vi forventer desuden, at du:
Vi tilbyder mere end bare et job
Vi tilbyder fleksible arbejdstimer, som kan tilpasses efter behov og variere alt efter din studiebelastning. Du vil blive en del af et godt kollegaskab og få adgang til flere personalegoder, herunder en sund kantine, frugtordning, take away, fitnessfaciliteter samt fællesaktiviteter som padel, badminton og andre arrangementer. Wrist er sponsor for flere sportsklubber og tilbyder et begrænset antal billetter til hjemmekampe.
Vil du være en del af Wrist?
Send dit CV og din ansøgning, markeret ’Studentermedhjælper til ESG teamet’, til job@wrist.com senest den 31. marts 2025. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores ESG Compliance Manager, Mads Gaardsted Kibsgaard på +45 61827161.
Vi læser ansøgningerne efterhånden som vi modtager dem, og indkalder derfor til samtaler løbende.
Stillingen tiltrædes den 1. Juni 2025 eller efter aftale. Arbejdstiden er op til 25 timer om ugen, afhængigt af hvordan vi aftaler at tilrettelægge det og af hensynet til dit studieforløb.
Vi glæder os til at få dig med i teamet!
Om Wrist
Wrist er verdens førende skibs- og offshore leverandør af forsyninger og teknisk udstyr med en markedsandel på ca. 12 % – og er samtidig den eneste leverandør i branchen med et globalt netværk af forsyninger. Wrist tilbyder også håndtering af rederigods og reservedelslogistik, som leveres sammen med forsyninger og teknisk udstyr i én samlet levering direkte til skibene. Med lanceringen af den digitale markedsplads, Source2Sea, går Wrist forrest i den digitale omstilling af den maritime forsyningsindustri. Takket være globale onlineindkøb og onlinelogistik har kunderne adgang til gennemsigtige data og automatisering døgnet rundt. Wrist arbejder løbende på at reducere sit klimaaftryk og imødekommer samtidig proaktivt kundernes stigende efterspørgsel efter ansvarlige løsninger og services. Nær 35 større havne verden over sætter 1.800 Wrist-medarbejdere en ære i at gøre det nemt for kunderne at bestille og modtage skibsforsyninger og serviceydelser.