English
Chinese
Portuguese

You are here: Home / Join us / Job at Wrist / Studentermedhjælper til Business Analysis

Job at Wrist

Studentermedhjælper til Business Analysis

Der arbejdes ud fra vores kontor i Nørresundby


Har du et skarpt analytisk blik, og er du klar til at arbejde med kommunikation af de insights, der er gemt i data? Vil du være med til at lade tal gøre en forskel i vores forretningsudvikling?

Som studentermedhjælper vil du blive udfordret på dine faglige kompetencer som analytiker og som kommunikator/storyteller af de analytiske resultater. Du bliver en del af et agilt forretningsteam, som har ansvar for Business Intelligence og bringe analytics ind i de datadrevne processer for at skabe indtjeningsgivende forretning. Du vil indgå i vores projekter og vil skulle varetage opgaver, som bringer data i spil på tværs af koncernen via PowerBI. Dine interesser er også med til at påvirke de opgaver du har og der kan også blive mere datanære opgaver.

Med reference til vores Business Analysis Director, vil du blive en del af et stærkt team i Nørresundby.

Primære arbejdsopgaver:                                                  

  • Opbygning af analyser fra ideudvikling til implementering i forretningen via PowerBI
  • Bidrage aktivt til at få analytics til at påvirke en mere datadrevet tankegang i processerne
  • Bidrage til at arbejde med python modeller
  • Hjælpe med at sikre, at vi har valide data til vores analytics vide test af data og kvalitetssikringstiltag

Kvalifikationer og krav:

  • Du er i gang med en relevant videregående uddannelse på universitetsniveau fx Globale forretningssystemer, erhvervsøkonomi eller IT ledelse
  • Du er på min. 3. semester
  • Du har drive, tænker analytisk og er positivt indstillet
  • Du er god til at arbejde struktureret med opgaverne og du har måske endda viden om SQL, er god til at bruge excel eller rapporteringsværktøjer til at dykke ind i data
  • Du kan formulere dig godt i både skrift og tale på engelsk

Arbejdstiden er ca. 10-15 timer ugentligt, og vi vil være fleksible i forhold til planlægning af eksamensperioder m.m. Vi ønsker, at du tiltræder hurtigst muligt.

Vores Business Analysis område er præget af en innovativ ånd, hvor vi arbejder tæt sammen i et positivt, uformelt miljø med en god stemning, hvor alle bidrag tæller. Vi har det sjovt og du vil møde et team, der gerne lærer af hinanden og altid forsøger at blive bedre end i går. Du vil komme til at sidde sammen os i teamet og de øvrige Wrist kolleger i vores hovedkontor på Stigsborgsvej. Vi samarbejder bredt med de andre forretnignsområder både i Global funktioner og i fronten på tværs af hele verden. Du vil få kontakt til og indsigt i, hvorledes der arbejdes internationalt med Business Intelligence på tværs af vores landegrænser. 

Vi tilbyder:
Du kan se frem til et fagligt og udfordrende job i en global virksomhed med en ambitiøs vækststrategi. Vi tilbyder et positivt, uformelt og internationalt arbejdsmiljø hvor du er omgivet af dygtige kolleger. Vi vil være de bedste til det vi arbejder med og alt hvad vi gør, er ud fra vores værdier: ”Hard Working, Customer Orientation og Winning Attitude”. Lønnen svarer til kvalifikationer og resultater.

Ansøg:
Hvis du er interesseret i jobbet, send din ansøgning sammen med dit CV, markeret ‘BI Studentermedhjælper’ til job@wrist.com. Spørgsmål vedr. stillingen kan adresseres til Birthe Boysen, Business Analysis Director på tlf.: 99 31 96 31

Tiltrædelse er snarest muligt.

Besøg wrist.com eller vores LinkedIn profil for mere information. 

 


Om Wrist Ship Supply

Wrist Ship Supply er verdens førende leverandør af skibs- og offshore-forsyninger med en markedsandel på omkring 9%. Wrist tilbyder et globalt servicetilbud 24/7 inklusive håndtering af rederigods, shipping, luftfragt og andre relaterede marine services, som opfylder kravene fra både internationale organisationer og små, lokale virksomheder.

Med et global fodaftryk sætter Wrist’s medarbejdere en ære i at gøre det nemt for sine kunder at modtage deres leverancer – effektivt, til den bedst mulige pris, og uanset hvor det er i verden. Dette udtrykkes i Wrist’s mission: Expert care – making our customers’ life at sea better.

Siden 2007 har hovedaktionæren i Wrist været Altor Fund II GP Limited.