English
Chinese
Portuguese

You are here: Home / Join us / Job at Wrist / Lagermedarbejder til udstationering i Holland

Job at Wrist

Lagermedarbejder til udstationering i Holland

Lokationen er primært Rotterdam, Holland


Vi søger en lagermedarbejder til spændende udstationering på Wrist Ship Supply´s distributionscenter i Holland (Rotterdam) i en periode på 6-24 måneder. Så har du mod på eventyr og vil du gerne skabe dig en international karriere og styrke dine fremtidige kompetencer, så er dette en unik mulig for dig.

Distributionscenteret i Rotterdam beskæftiger ca. 170 medarbejdere, og leverer alt fra fødevarer, værktøj, forbrugsmaterialer m.m. til skibe. Da Wrist er en global virksomhed med 30+ lokationer, søger vi en medarbejder, som kan være med at udvikle vores tvær-organisatoriske udvikling mellem landene.

Der vil være en oplæring i Danmark på lageret i Aalborg før rejsen til Rotterdam.

Med reference til vores Logistics Manager, vil du blive en del af et stærkt team. Der vil blive arbejdet ud fra kontoret i Nørresundby/Rotterdam.

Primære arbejdsopgaver:
• Modtagelse af varer fra leverandører samt kontrol heraf
• Plukning af varer
• Koordinering pakning af shuttlebiler rundt i EU fra distributionscentret i Rotterdam
• Kørsel med truck

Kvalifikationer og krav:
• Du er åben for at opleve og lære nyt
• Du er en teamplayer, ansvarsbevidst og pålidelig
• Du er stabil og møder til tiden
• Såfremt du ingen truck-certifikat har, så vil vi arrangere denne del af uddannelsen

Praktisk information:
Arbejdsstedet i Holland vil være Rotterdam, som er en større på by på omkring 1 mio. indbyggere. Der vil blive taget hånd om et sted at bo, samt at dine ting kan sendes med vores daglige shuttlebiler til Holland.
Der vil blive aftalt separat, hvor ofte der er betalte hjemture til Danmark.

Vi tilbyder:
Du kan se frem til et fagligt og udfordrende job i en global virksomhed med en ambitiøs vækststrategi. Vi tilbyder et positivt, uformelt og internationalt arbejdsmiljø, hvor du er omgivet af dygtige kolleger. Vi vil være de bedste til det vi arbejder med, og alt hvad vi gør er ud fra vores værdier: ”Hard Working, Customer Orientation og Winning Attitude”. Lønnen svarer til kvalifikationer og resultater.

Ansøg:
Hvis du er interesseret i jobbet, send din ansøgning sammen med dit CV, markeret ‘Lagermedarbejder’ til job@wrist.com før d. 03-09-2022. Spørgsmål vedr. stillingen kan adresseres til Kim Krogh på e-mail kikk@wrist.com. Tiltrædelse snarest muligt.

Besøg wrist.com eller vores LinkedIn profil for mere information.

 


Om Wrist Ship Supply

Wrist Ship Supply er verdens førende leverandør af skibs- og offshore-forsyninger med en markedsandel på omkring 9%. Wrist tilbyder et globalt servicetilbud 24/7 inklusive håndtering af rederigods, shipping, luftfragt og andre relaterede marine services, som opfylder kravene fra både internationale organisationer og små, lokale virksomheder.

Med et global fodaftryk sætter Wrist’s medarbejdere en ære i at gøre det nemt for sine kunder at modtage deres leverancer – effektivt, til den bedst mulige pris, og uanset hvor det er i verden. Dette udtrykkes i Wrist’s mission: Expert care – making our customers’ life at sea better.

Siden 2007 har hovedaktionæren i Wrist været Altor Fund II GP Limited.