You are here: Home / Join us / Job at Wrist / Financial Controller

Job at Wrist

Financial Controller

Har du erfaring med financial controlling? Og vil du bruge din viden til at sætte kursen for økonomien i verdens førende skibsproviantvirksomhed?


Wrist Ship Supply i Nørresundby søger en dygtig Financial Controller med en selvstændig og kvalitetsbevidst økonomiprofil til at hjælpe os videre med vores succes. Du vil referere til vores CFO for region Europa og får et selvstændigt ansvar for controller-funktionen. Du bidrager med din talekspertise til, at ledelsen kan træffe de rigtige økonomiske beslutninger.

Primære arbejdsopgaver

  • Udarbejdelse af måneds- og årsregnskaber
  • Aktiv deltagelse i budgetudarbejdelse samt opfølgning herpå.
  • Udarbejdelse af analyser. Du vil samtidig fungere som sparringspartner for vores CFO for Europa og de operationelle mellemledere i logistik, salg og indkøb. 
  • Afklaring af alt fra månedlige omkostninger til opfølgning på indkøbsordrer, momsopgørelser, afstemninger m.v.

Kvalifikationer

  • Du har solid erfaring fra tidligere job i en økonomiafdeling.
  • Du kan din debet/kredit og har erfaring i udarbejdelse af måneds- og årsregnskaber samt budgetter.
  • Du har gerne en HD-R, Cand.merc.aud. eller lignende uddannelse inden for økonomi.
  • Du er superbruger i Excel og har du erfaring med Axapta, vil det være en fordel.
  • Du har gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk.

Personlig profil

  • Du er selvstændig og kvalitetsbevidst og kan selv gå i gang med opgaverne.
  • Du arbejder struktureret og kan overholde deadlines.
  • Du elsker økonomi og at nørde med tal og analyser, men du trives også med kontakten og samarbejdet med dine kolleger.
  • Har du ønsket og ambitionerne, er du med til at udvikle stillingen.

Vi tilbyder

  • Et fagligt og personligt udfordrende job i en vækstorienteret, global virksomhed, hvor du bliver en del af et professionelt team, som hjælper hinanden til fælles succes.
  • Gode personaleforhold i form af kantine, motionsrum samt velfungerende personaleforening, hvor du kan deltage i forskellige sociale arrangementer og udflugter.

Ansøg

Send din ansøgning og dit CV til job@wrist.com hurtigst muligt. Mærk din ansøgning ”Financial Controller/Wrist”. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CFO for region Europa Jesper Glinvad på tlf. 9931 8539 eller 2429 0004.

Se www.wrist.com for yderligere information.